LISA
Laser Interferometer Space Antenna
LISA
Laser Interferometer Space Antenna
Med de nylige direkte påvisninger af gravitationsbølger fra sammensmeltning af sorte huller af LIGO-observatorierne er gravitationsbølgeastronomiens æra begyndt. Men på Jorden er observationer begrænset til direkte kollisioner af sorte huller og/eller neutronstjerner, som producerer højfrekvente signaler. Kilder med meget større masser, såsom sammensmeltninger af massive sorte huller i centrum af galakser, eller tætte binære af f.eks. dobbelt "hvide dværge" (en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof) i Mælkevejen, producerer signaler ved meget lavere frekvenser (mHz), som ikke kan spores på Jorden.
REVOLUTIONERENDE INFORMATION OM DET MØRKE UNIVERS
LISA er et rumbåret gravitationsbølgeobservatorium med en "armlængde" på 2,5 millioner km sammenlignet med de få km fra de jordbaserede observatorier. LISA vil gøre det muligt at opdage de dele af universet, der er usynlige af elektromagnetisk stråling og gravitationsbølger ved høje frekvenser.
LISA vil detektere kontinuerlige lavfrekvente gravitationsbølger fra tusindvis af tætte galaktiske binærer med kompakte objekter (hvide dværge, neutronstjerner og sorte huller) - op til en million år før de smelter sammen. Missionen vil supplere nuværende (LIGO) jordbaserede detektorer, der registrerer højfrekvente gravitationsbølger fra kolliderende (sammensmeltende) sorte huller og neutronstjerner. Gravitationsbølgeastrofysik er en nøglesonde til at udforske grundlæggende fysik.
Et ideelt instrument til måling af gravitationsbølger over et bredt bånd af lave frekvenser er et laserinterferometer med en så stor armlængde som muligt og lange integrationstider - den primære drivkraft for en rumbåren detektor. Derfor kan LISA opfattes som et Michelson-interferometer med høj præcision i rummet med en armlængde på 2,5 millioner km. Armlængden er omhyggeligt valgt for at tillade observation af de fleste af de interessante kilder til gravitationsbølger i målfrekvensbåndet.
LISA vil supplere traditionelle astronomiske observationer baseret på det elektromagnetiske spektrum (for eksempel observationer fra synligt lys, infrarødt eller røntgenstråler). Det vil åbne gravitationsbølgevinduet i rummet og måle gravitationsstråling over et bredt frekvensbånd, fra omkring 0,1 mHz til 100 mHz, et bånd, hvor universet er rigt befolket af stærke kilder til gravitationsbølger.
ET EUROPÆISK KONSORTIUM
LISA består af et konsortium, som repræsenterer de europæiske stater, der er involveret i projektet: Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Schweiz, Spanien, Danmark, Holland, Belgien, Portugal, Sverige, Ungarn, Rumænien og USA.
Aalborg Universitet er en del af konsortiet, hvor professor Thomas Tauris fra Institut for Materialer og Produktion er medlem af LISA Astrophysics Working Group. Thomas bidrager med teoretisk modellering af gravitationsbølgekilderne og koordinerer et større white paper om LISA-astrofysik.
Projektfakta
PROJEKTNAVN
Laser Interferometer Space Antenna (LISA)
EFFEKTIV START-/SLUTDATO
Igangværende
PROJECT PARTNERS
- Aalborg Universitet
.. samt en lang række consortiepartnere
AAU Space Gruppen