Ørsted Satellitten brugte samme princip til at styre hastighed og orientering. Strøm blev sendt gennem tre sæt spoler monteret vinkelret på hinanden inde i satellitkroppen. Dette gjorde det muligt at skabe et magnetfelt i enhver retning. Med strøm i spolerne kunne Ørsted Satellitten derfor dreje i Jordens magnetfelt – ligesom en kompasnål i en spejders kompas. Man udnytter således, at en strømførende ledning (her spolerne) bliver påvirket af en kraft, når den udsættes for et magnetfelt. I Ørsteds tilfælde blev Jordens eget magnetfelt brugt til at skabe energi.

Ørsted var dermed det første rumfartøj nogensinde, der blev styret i alle tre retninger med Jordens magnetfelt. Ved at montere tre spoler i satellittens krop, kunne satellitten næsten styres i tre dimensioner, hvilket sikrede en meget præcis kontrol af satellitten.

Nogle af hovedkræfterne bag udviklingen af kontrolsystemet var blandt andre Thomas Bak, Rafal Wisniewski samt Mogens Blanke, som ses på billedet.

INDUSTRI OG UNIVERSITETER I FOKUSERT SAMARBEJDE

Ørsted satellitprojektet startede i 1993 efter godkendelsen af projektet i Folketinget og har involveret mange forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Projektet er stadig i dag et glimrende eksempel på, hvordan industri og universiteter kan arbejde sammen om ét fokuseret projekt.

Det samlede budget for projektet var på 130 mio. Primo 2002 blev der givet yderligere 651.000 kr. til at fortsætte projektet i 3 år.

Udover den direkte støtte fra den danske stat fik Ørsted-satellitten også støtte fra NASA, som betalte for opsendelsen af satellitten; Den Europæiske Rumorganisation (ESA), som betalte for test af satellitten på ESA's anlæg ESTEC i Holland. Det franske CNES bidrog med Overhauser-magnetometeret, og det tyske DARA støttede projektet med en test af Ørsted-satellittens solpaneler på deres soltestanlæg i München.