Den første AAU-satellit
AAU CubeSat
Den første AAU-satellit
Den første AAU-satellit
Den første AAU-satellit
For omkring 20 år siden, d. 30. juni 2003, blev den første studenterbyggede CubeSat fra Aalborg Universitet nogensinde opsendt. Satellitten blev kaldt AAU CubeSat.
AAU CubeSat-projektet blev påbegyndt i september 2001 med det primære formål at få AAU-studerende til at udvikle, konstruere og lancere en CubeSat gennem "hands-on" undervisning, som samtidigt gav praktisk erfaring med satellitteknologi.
Den tekniske mission for AAU CubeSat bestod i at tage overfladebilleder af Jorden, især over Danmark, via et særligt kamera installeret i satellitten.
AAU CubeSat blev opsendt d. 30. marts 2003 fra Plesetsk i Rusland, hvor den blev placeret oven på en russisk løfteraket kaldet "Rockot Launcher".
AAU CubeSat var operationel i cirka 2,5 måned, før batteriet i satellitten til sidst var for svagt til at holde satellitten i live. I denne periode blev der kun hentet en begrænset mængde data fra satellitten, da der desværre opstod et ukendt problem med satellittens sender, hvilket resulterede i at satellitten kun sendte meget svage signaler til Jorden.
Som et første skridt i studenterbyggede satellitter blev AAU CubeSat, trods udfordringerne, betragtet som en succes, og den er siden blevet efterfulgt af yderligere fem AAU studenterbyggede CubeSats.
Satellitfakta
Navn: AAU CubeSat (AAUSAT1)
Type: CubeSat
Units eller masse: 1U
Status: Var operationel indtil d. 22. september 2003
Opsendt: D. 30. marts 2003
NORAD ID: 27846
Deployer: P-POD (Poly-Picosatellite Orbital Deployer)
Launcher: Rokot
Universitet: Aalborg Universitet
Type: Akademisk / Uddannelse
Land: Danmark
Launch brokerer: Space Flight Laboratory (UTIAS-SFL)
Oneliner: Educational space system engineering with ADCS and imaging.
Fejlårsag: Problemer med batterinedbrydning.
AAU Space